Stylistkursus, aftenhold 10 uger

Dette kursus er specielt sammensat til personer med stor sans for moderne sammensætninger og kreativ dygtighed.



Stylist kursus Drømmer du om at blive Stylist er dette kursus helt sikkert noget for dig.
Det forventes at deltagerne har kendskab og erfaring med at lægge make-up og her kan følge op med hår og styling.

De praktiske øvelser - under kurset forestås af en uddannet Stylist som har erfaring med større rober og ”anderledes” kreationer til shows og lignende arrangementer.

Du skal selv skaffe en ”god model” til dine professionelle fotos og vi anbefaler en størrelse 34 til 38 med en højde på ca. 168 til 178 cm.

Fra skolens modelkartotek kan vi i et vist omfang være behjælpelig med at skabe kontakt til egnede modeller.

Skolens omfattende kostume rum vil være tilgængeligt i det omfang det måtte ønskes.
Der er dog det forbehold at der er tale om gamle men velbevarede vintage/retro kostumer som må håndteres med den fornødne respekt.
Det er sjove og unikke, men skrøbelige rober, der skal tages hensyn til.
For både nye og gamle kostumer er det vigtigt at undgå sminke og make-up på tøjet.
Tøj og tilbehør bruger vi de første aftener til at arbejde med.

Fra idé og kreativ tanke -til udførelse af den endelige proces tager tid.
Kurset er en fortsættelse for alle der ønsker at kombinere styling med sammensætning af make-up - tøj - hår.
Vi skal skabe kunstneriske figurer der kan relateres til mediernes arbejdsfelter inden for film - TV - model og reklamebureauer samt modeverdenens redaktioner.
Du kan vælge at style klassisk eller outreret. Du kan style sporty, romantisk, rustikt eller relateret til tidsepoker som 1920’erne - 30’erne - 40’erne helt op til vore dages trend.
Vi skal gøre brug af kroppens former, tænke i helheden og om det du skaber passer i stil med modellen.

Fotograf Der vil være fotograf de 5 aftener enten med optagelser i vort eget fotostudie eller ”on location”. Billederne kommer på en CD til en meget overkommelig pris.

Make-up, pensler, vipper Pensler, vipper og forskellige make-up produkter kan købes til elev priser på skolen, men et stort udvalg af make-up vil fortsat være lagt frem til kursisternes fri afbenyttelse de 10 aftener.

Der er tale om et stort udvalg af den store franske serie Make-up for Ever som løbende bliver opdateret med de seneste verdens nyheder.
På denne måde får Fagskolen for Dekorativ Kosmetiks elever kendskab til de aller nyeste produkter, som skolen ligger frem til elevernes afbenyttelse.

Dette styling og foto aftenkursus over 10 uger kører hver torsdag fra kl. 17 til 21.

Der er tale om meget små hold.
Ring på 66 17 71 73 efter tidsplan eller se terminerne på www.makeupskolen.dk

Venlig hilsen | Fagskolen for Dekorativ Kosmetik
Danmarks mest vindende Make-up Artist / Stylist Skole

Weblayout: VTT